Skatteregler for rejseledere

Så vil jeg prøve at skrive et indlæg med mine egne erfaringer omkring skatte reglerne som udsendt hos et rejseselskab. Jeg vil prøve at gennemgå det så nøje og præcist jeg kan, men husk på at alles skatteforhold er forskellige og derfor skal dette bruges som en rettesnor og ikke et facit. Det kan variere! Jeg vil igennem den lille guide her prøve at give et eksempel eller to på hvordan skattereglerne fungerer.

Jeg har først og fremmest prøvet et par eksempler personligt efter nu et par år i rejsebranchen da man ikke kan bruge samme metode ved hver destination pga. nogle lidt mere komplicerede regler.

Kost-tilskud:

Det allerførste man kan gøre er rimelig simpelt, det er nemlig at gå ind i sin årsopgørelse eller forskudopgørelse på Tastselv hos Skat. Her kan man få kosttilskud, da dette oftest ikke er inklusiv i vores kontrakter som rejseledere/guider eller andre jobbeskrivelser i rejsebranchen. Her kan man få op til 25.900 DKK (2015) i skattefradrag til kost. Man kan få 471 DKK om dagen, dog maks 25.900 DKK. Dette skriver man som sagt bare ind i sin årsopgørelse eller forskudopgørelse og så kan man tjene ca. 2000 DKK mere om måneden inden der bliver betalt skat af pengene.

For at få dette går man ind på Tast Selv på Skat.dk – Her logger man ind og trykker på sin årsopgørelse eller forskudopgørelse. Så finder man der hvor der står “Indkomster og fradrag” – Her trykker man på “vis øvrige rubrikker” og så scroller man ellers nedad indtil man finder boksene med “Ligningsmæssige fradrag”. Her finder man så den med “rejseudgifter” hvor man kan få op til 25.900 DKK i fradrag for kost og logi. Man skriver så det beløb man ønsker ind i rubrikken og så er den gemt. – Reglerne er dog sådan at man maks kan få det der svarer til ens løn i perioden.
Hvis man så tjener 20.000 DKK, så kan man selvfølgelig ikke få 25.000 DKK i fradrag!

Fuld skatte fritagelse

Næste ting man kan gøre er en del mere kompliceret og er ikke så forfærdenlig ofte at man kan benytte denne. Dette er en fuld skatte fritagelse man man få, altså en trækprocent på 0% og ingen Arbejdsmarkedsbidrag. Dette kræver dog et par ting.

Først og fremmest skal kontrakten (ansættelsen) være på mere end 183 dage før dette kan bruges. I den her periode må man maks være hjemme i 43 dage på ferie eller noget arbejde. – Det lyder ligetil og burde kunne lade sig gøre som rejseleder. Dog skal de to krav være opfyldt indenfor et kalenderår, hvilket gør det lidt mere kompliceret.
Dette betyder med et par eksempler at hvis man bliver ansat d. 8. februar og ens kontrakt udløber d. 8 oktober, så har man været ansat i nøjagtigt 8 måneder. Så kan man få fuld skatte fritagelse efter lignings lovens paragraf 33a.
Men derimod, hvis ens kontrakt er for en vintersæson med start d. 8 november 2014 og slut d. 8. maj 2015, så kan man ikke få fuld skatte fritagelse, da man påbegynder et nyt år.

For at få denne fulde skatte fritagelse skal man gå ind på sin TastSelv på skat.dk og så skrive en mail under “kontakt” hvor man vælger  Udenlandsk indkomst. I mailen til skat skal man vedhæfte sin ansættelseskontrakt og så skal man huske at skrive man ønsker skatte fritagelse efter lignings lovens paragraf 33 a. Når det går igennem, så bliver der sendt et brev til dig og til virksomheden hvor du er ansat, som efterfølgende ikke trækker skat eller arbejdsmarkedsbidrag. Forvent dog at der hos skat godt kan være lange svartider til tider.
En anden god ting ved skatte fritagelsen er at den fungerer med tilbagevirkende kraft, hvis man har brug for det. Så får man “bare” pengene tilbage man har betalt.

Alle oplysninger i dette indlæg kan findes på www.skat.dk eller ved at man ringer til skat og får yderligere hjælp/vejledning.

Jeg håber dette kan hjælpe især nye rejseledere lidt med deres spørgsmål. Hvis I stadig har spørgsmål til det her med skat, så kan i skrive en kommentar herunder, smide en mail under “Kontakt mig” eller skrive på min facebook så vil jeg gøre hvad jeg kan for at besvare eller hjælpe dig! – Det vil betyde meget for mig hvis I ville gå ind på facebook og like siden. Derinde kommer der opdateringer med hvad der bliver skrevet her på bloggen!

Hvis tidligere rejseledere eller andre kender flere regler så skriv dem endelig i en kommentar herunder, så andre kan nyde godt af det.

3 thoughts on “Skatteregler for rejseledere

    1. Sådan! Det er jo dejligt Kristian. 🙂

      Husk at få smidt det ind i din forskudsopgørelse også til næste år! 🙂 – Hvis du stadig er ude 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *