Situationen i Tunesien

Følgende er min helt egen personlige mening omkring sikkerheden og selve situationen i Tunesien efter terrorangrebet på Bardo Museet i Tunis for nogle uger siden.
Jeg har nu været i Tunesien igen i små 2 uger som destinationschef for Bravo Tours. Foruden mit nuværende besøg, har jeg også arbejdet i Tunesien i over 14 måneder i 2013 og 2014. I 2013 var der 2 skuddrab på to ledende oppositionsmedlemmer som i sidste ende endte med at den gamle Ennahda regering valgte at træde tilbage pga. massivt pres fra lokalbefolkningen.
Der er efterfølgende kommet en ny regering til med Habib Essid som premier minister.

Angrebet mod Bardo Museet fandt sted d. 18. Marts 2015, hvor 20 turister og 3 tunesere desværre mistede livet på tragisk vis, da nogle bevæbnede mænd angreb det meget kendte Bardo museum i hovedstaden Tunis. Planen om at angribe Bardo museet var egentlig ikke deres første plan, men det var derimod at angribe det tunesiske parlament som ligger i bygningen lige ved siden af Bardo museet, men dette kunne ikke lade sig gøre så derfor gik det udover turisterne i landet og museet. Politiet skød og dræbte to bevæbnede mænd som var med til angrebet.
Efterfølgende har politiet og sikkerheds styrker i Tunesien anholdt og dræbt 9 mænd som tilsyneladende har forbindelse til det tragiske angreb mod Bardo. Det siges at masterminden bag angrebet skulle være blevet dræbt i angrebet mod dem. Ifølge det jeg har læst i tunesiske nyhedsmedier og danske er flere også blevet anholdt med forbindelse til det tragiske angreb.

Men for at komme til selve situationen nu for især turister, som hovedsageligt vil læse dette, så kan jeg sige at den tunesiske præsident Beji Caid Essebsi, har sagt at Tunesien vil tage kampen op mod terroristerne og ikke overgive sig. I forhold til turisterne i landet betyder dette at der er mere sikkerhed og politi i gadebilledet, rundt omkring hvor man kommer. Dette er både i Tunis, Hammamet og ikke mindst Sousse. Efter min tilbagekomst til Sousse området, kan jeg se der er kommet mere politi i gadebilledet, hvilket giver men en stærk tro på at politiet og politikkerne gør hvad de kan for at berolige turister der er bange for at komme til Tunesien og ikke mindst for at sende et signal til terroristerne om at Tunesien ikke bøjer sig. For der er virkelig ikke nogen grund til at være nervøs for at komme hertil.
Stemningen i Sousse og Hammamet er ærgerlig over at nogle tåber skal angribe turisterne, men stadig fuld af optimisme og ikke mindst håber de at turisterne bliver ved med at komme til Tunesien. Dette har jeg fra både buschauffører, hotelpersonale, lokalguider og andre lokale.
Jeg havde endda en dame der stoppede en kollega og jeg for at råbe fra sin bil med mobiltelefonen til øret “Tunisia is peace and love. Tunisia is peace and love” – Oversat “Tunesien er fred og kærlighed. Tunesien er fred og kærlighed”, hvilket var en meget speciel oplevelse, men det man finder rundt omkring hos befolkningen. Man mærker intet her i Sousse udover at alt er som normalt, for det er det virkelig. Der er mere politi også ved medinaen (den gamle bydel), men det kun til gode for turisterne, da flere af de irriterende sælgere ikke er der.

Hvis nogen tænker de måske kunne være bange for at tage på udflugt har det altid været kutyme her i Tunesien at politiet ringer til vores lokalguider når man er afsted på udflugter for at høre om hvordan turen går, hvor man er henne osv. Dette er kun blevet forstærket efter Bardo angrebet, hvilket betyder at politiet ringer og hører om alt er ok på hele turen. De ringer endda når turen er slut for at høre om man er kommet godt hjem igen! Det kan kun få en til at føle sig tryg!

Jeg håber virkelig at folk læser dette for det, det er. Nemlige mine helt egne tanker fra Tunesien om Tunesien. For I behøver ikke føle jer bange eller afskrækket fra at tage på ferie. Det er uheldigt at det skete her i Tunesien, men det kunne have sket alle andre steder også.

Hvis man har spørgsmål eller andet, så kan I skrive en kommentar her og jeg skal prøve at svare på spørgsmålet så godt jeg kan!

3 thoughts on “Situationen i Tunesien

  1. Hej Kenneth Storm,

    Jeg må sige at din ‘blog’/side, er super inspirerende for en person som mig, der for alt i verden ønsker at komme ud som rejse guide.. Og længe har ledt efter historier fra guider/rejseledere som står i “ilden” og ved hvad de taler om..
    Min plan er at jeg til næste år skal på guideskole, også forhåbentlig får en fantastisk arbejdsplads et sted rundt i verden…

    Forsæt endelig din inspirerende side, som er til gavn for mange..

    God dag, og tusind tak for en masse lækre indlæg.

    Jeppe D.

  2. Hej Jeppe,

    Jeg er ked af mit meget sene svar på denne. Men jeg har virkelig haft travlt. Jeg har været nede og hjælpe til i Tunesien samt er lige ankommet til Costa de Almeria nu 🙂

    Jeg er utrolig glad for at høre du er glad for at læse lidt med herinde.
    Hvis du er til noget af det jeg skriver, så er guideskolen lige dig! Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål eller noget!

    Jeg vil fortsætte med at skrive en masse og mon ikke der snart kommet et nyt indlæg eller to – Der skal bare lige falde lidt ro på 🙂

    1. Hej Kenneth, det er helt iorden, bedre sent end aldrig ;-).

      Dejligt at høre der er gang i den..!

      Egentlig kunne jeg godt tænke mig at spørge mht. til hvad I guider gør når I ikke er ude som guider?

      Kunne forstille mig at i måske var ude i en sommer periode og vinter periode.. – Men hvad laver I så når der ikke er noget at lave? – altså i de måneder der ikke er behov for lige så mange guider?

      Håber på massere af gode indlæg.

      Jeppe D.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *